Nyhed! Nye tiltag i bladkompagniet 

 

 

Som noget helt nyt, og endnu et lille forsøg på at effektivisere vores klubarbejde, har vi fået ny trykker.

Vi siger mange tak for det altid gode samarbejde med vores forhenværende trykker. Det er ikke kvaliteten der har fristet os til at skifte men derimod muligheden for online redigering og billigere trykning.

 

Vores nye bladtrykker hedder "Editoo" og er et dansk firma, der får trykt deres blade i Holland, hvorefter de sendes til os i Danmark. Dette nye tiltag vil forhåbentlig være en lille hjælp i retning mod at forbedre vores økonomiske situation og give lidt penge på kistebunden. Men først og fremmest håber vi på en ny og spændende opsætning, som nu kan klares online, af hvem som helst - bestyrelse såvel som redaktion - på forhåbentlig kortere tid end før..

 

Du er meget velkommen til at kikke nærmere på vores nye trykker her, og ellers er der jo ikke andet at gøre end at vente på næste blad udgivelse (ja, vi ved det godt - der er lææænge til - vi glæder os også!!)

 


 

SAAB entusiasten - klubbladet

SAAB-Klubben driver klubbladet "SAAB Entusiasten". Klubbladet udgives fire gange årligt med masser af læsestof omkring vore fælles interesse.

I bladet vil der bl.a. kunne findes en aktivitetskalender, samt små sjove historier fra medlemmer som fortæller om deres SAAB-oplevelser. Information vedrørende vores årlige træf er ligeledes i bladet. Derudover kan der altid findes oversigt over bestyrelsen, samt artikler og andet SAAB nyt.

 

Alle indmeldte medlemmer i SAAB-Klubben, modtager som en del af deres medlemskab, klubbladet "SAAB Entusiasten". Herudover kan klubbladet "SAAB Entusiasten" oprettes som abonnement selvom man ikke er medlem.

Mere information om indmeldelse i SAAB-Klubben kan hentes her.

Abonnement på "SAAB Entusiasten" koster 125,00 kr. årligt og kan arrangeres ved aftale med kasserer Esben Johansen, kontakt info findes her.

 

Hvis du er medlem af en af klubberne eller du har abonnement, men ikke får klubbladet så kontakt venligst kasserer Esben Johansen.

Vores annoncører, som trofast støtter bladet og klubberne får også tilsendt SAAB Entusiasten.

 

Vi modtager gerne artikler eller materiale som ønskes publiceret i "SAAB Entusiasten". Materiale sendes til vores redaktør, Martin Krabbe pr. mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. '; document.write(''); document.write(addy_text10232); document.write('<\/a>'); //-->\n Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Der arbejdes i øjeblikket på at du på de følgende sider, vil kunne få et lille smug kik i både dette kvartals udgivelse, og et overblik over tidligere udgivelser.